Kok søges til helårsstilling.

Christie´s Sdr. Hostrup Kro i Sønderjylland er en sund forretning, der drives af glade og passionerede medarbejdere. Tjenere og kokke består af et ungt team, der bakkes op af reservetjenere og køkkenhjælpere.

Kokkene har stor indflydelse på den hyppigt skiftende 6-retters menu. Menuen prøvesmages i samarbejde med vores tjenere, som samtidig sætter vinmenuen. Vi har naturligvis også selskaber, konfirmationer etc. men det er vores overnattende gæster/a la cartegæster vi har den daglige fokus på.

Vores morgenteam laver rundstykker, rugbrød, marmelader etc. fra bunden, vores æg kommer en lokal producent og mælken kommer direkte leveret til døren fra Kisbæk Gårdmejeri.
Vi har Danmarks største urtehave, som kokkene i samråd med vores gartner, hvert år planlægger hvad den skal indeholde. Urte-og grøntsagshaven er 100% økologisk, selvom vi ikke har fået der verificeret.
Når der ikke er længere tid end et par timer fra høst til gæsternes tallerken, kan kokkene ikke få bedre råvarer at arbejde med. Urter plukkes i haven direkte inden service.

Overarbejde eksisterer stort set ikke og arbejdstiden er kl. 12-22.
A la carte-gæster kommer som regel kl. 18.30/19.00.
Vi tager aldrig flere gæster ind end vi kan håndtere, det gælder både køkken og tjenere.
A la carte-gæster på døren er kun ved accept af køkken og restaurant.

Vi vægter humor højt og har et stærkt kollegialt sammenhold, både i køkkenet og i restauranten.

Kroen er et sted, hvor man kan udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har en rolig tilgang til arbejdsdagen og nok personale på hver dag.

Kroens medarbejdere har en personaleforening, der løbende står for små og store personaleevents.
Har du ideer der skal afprøves, vil du være med til at sætte dit præg på menuen, har du styr på dit håndværk, har du et godt humør, taler du dansk og trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden? Så er vi stedet for dig!

Vi tilbyder fri hver 2. weekend, 4-dages arbejdsplan. Ønsker man fast vagtplan kan det også lade sig gøre.

Har du behov for overnatning, så klarer vi også det.

Start efter aftale.
Løn efter kvalifikationer og erfaring samt pension.

Send en kortfattet ansøgning til janus@k-petersen.dk