Tjener søges til helårsstilling.
Christie´s Sdr. Hostrup Kro i Sønderjylland er en sund forretning, der drives af glade og passionerede medarbejdere. Tjenere og kokke består af et ungt team, der bakkes op af reservetjenere og køkkenhjælpere.
Vi søger en uddannet tjener eller en der har flere års erfaring som tjener.
Tjenerne har stor indflydelse på den hyppigt skiftende 6-retters vinmenu. Vinmenuen prøvesmages i samarbejde med vores kokke, som samtidig har forberedt menuen. Vi har naturligvis også selskaber, konfirmationer etc. men det er vores overnattende gæster/a la cartegæster vi har den daglige fokus på.
Vi tager aldrig flere gæster ind end vi kan håndtere, det gælder både køkken og tjenere.
A la carte-gæster på døren er kun ved accept af køkken og restaurant.
Vi vægter humor højt og har et stærkt kollegialt sammenhold, både i køkkenet og i restauranten.
Kroen er et sted, hvor man kan udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har en rolig tilgang til arbejdsdagen og nok personale på hver dag.
Kroens medarbejdere har en personaleforening, der løbende står for små og store personaleevents.
Har du ideer der skal afprøves, vil du være med til at sætte dit præg på vinmenuen, avec-kortet eller saftmenuen, har du styr på dit håndværk, har du et godt humør, taler du dansk og trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden? Så er vi stedet for dig!
Vi tilbyder fri hver 2. weekend, 4-dages arbejdsplan, som regel med start kl. 12.00 eller 13.00.
Start efter aftale. Vi venter gerne på den rigtige.
Løn efter kvalifikationer og erfaring samt pension.
Send en kortfattet ansøgning til mgchristies@outlook.dk
Husk at vedlægge dit telefonnummer.