Om christies

HISTORIE

Til alle Reisende…

Til alle Reisende deres Nødtørft og Bekvemmelighed

Chr. V 1695

Den 5. marts 1695 udstedtes den første forordning om offentlige herberger og værtshuse i Danmark og kaldes derfor ofte Gæstgiveriets Grundlov. Det var under Kong Christian den V.

Grundlov på Christie´s Sdr. Hostrup Kro

Denne grundlov er også basis for Sdr. Hostrup Kro.

Så længe kroen har eksisteret, har det været formålet at betjene den rejsende og i øvrigt være det naturlige samlingssted for egnens befolkning, når mærkedage skulle fejres. Så på den måde er alt uforandret, men ellers er ingenting som før. Den gamle kro med et krokøkken fra dengang og et par kamre til overnatning er nu afløst af en kro, som forsøger at markere sig som nær det ypperste, der kan præsteres, og det gælder både som madsted og til overnatning. Kroen har i tidens løb undergået mange restaureringer og udbygninger, og den seneste om- og udbygning blev taget i brug i 1997.

I mange år var Sdr. Hostrup Kro ikke bare kro, men den var – som det var meget almindeligt i Sønderjylland – mere en slags købmandsgård bestående at både kro, blandet landhandel (købmandsvarer, isenkram og brændselshandel) samt landbrug, og det lå i kortene, at kroen kun spillede en mindre rolle, for der var mange forskelligartede gøremål at passe for mand og kone med hjælp af et par piger og karle. Ved siden af disse gøremål var kromanden tillige stationsforstander, idet jernbanen – æ Kleinbahn – fra Aabenraa til Graasten også havde station i Sdr. Hostrup. Det kunne hænde, at toget fik ufrivilligt ophold, indtil kromanden kunne frigøre sig fra et gøremål, men det gav lejlighed for togføreren til at udfylde pausen med at styrke sig med en kaffepunch i krostuen.

Anekdoter dengang

Nu var det jo heller ikke just en ekspresforbindelse med æ Kleinbahn, eller på lidt mere dansk æ kringelbahn, og netop sneglefarten gav anledning til mange anekdoter dengang. En af dem fortæller en københavner, som gjorde turen fra Aabenraa til Graasten, og han var ikke sen til at gøre sig lystig over tempoet, så da toget på et tidspunkt holdt lidt længe mellem to stationer, skulle han da også have en forklaring på det, og han fik at vide, at stoppet skyldtes, at der var en ko på skinnerne. Og da toget lidt senere igen holdt, var københavneren der hurtigt med en ny bemærkning om, at nu var der vel en ny ko på skinnerne, men her huskes den sindige sønderjyske togførers bemærkning Nej da, det er den saam!

Vor korte beskrivelse af udviklingen for Sdr. Hostrup Kro skal her kun gå tilbage til 1920, for det var året, hvor Johann og Marie Christensen kom til Sdr. Hostrup for at gå i gang med den ikke lille opgave at få denne blandede butik til at blive deres livsværk. Som årstallet fortæller, faldt begivenheden sammen med Sønderjyllands hjemkomst til Danmark, så på deres måde kunne familien Christensen også have fejret 75-års jubilæum samtidig med de festligheder, der blev afholdt i forbindelse med 75-året for Sønderjyllands hjemvenden til Danmark.

I 1920´erne

1920 var jo også året med de mange genforeningsfester, og sådanne fandt også sted på kroen i Sdr. Hostrup, og også herfra huskes der en anekdote. Bl.a. var der en foredragsholder (måske en præst), som blev afbrudt midt under talen, fordi gulvet i salen brød sammen, og det fik foredragsholderen til at udbryde: Det er Herren, der kalder, men der kom hurtigt en replik fra en af egnens gårdsmandskoner, som sagde: Det er kromandens gulv, der er råddent, for nu ved jeg, hvor jeg er, for jeg sidder i kælderen i et af kromandens salttrug.

Det fortsatte med familien Christensen, som ejer på kroen, selvom det i mellemtiden blev til 2. og 3. generation. Siden første generation takkede af i 1960, har kroen været ført videre med forpagtere og bestyrere, idet ingen af de følgende led i familien har haft berøring med restaurationsbranchen. 2. generation, Hans Christensen, udvandrede i 1943 til Esbjerg for at gå ind i transportbranchen. Købmandshandelen og en del af landbruget blev afhændet, og om- og tilbygninger tog deres begyndelse, og det blev kroen, som der blev kælet for. Ganske særligt blev det til en hjertesag for Hans Christensen at interessere sig for kroens udvikling, da han både var født og døbt på kroen.

I dag

Kroen drives i dag af Janus Kjærgaard Petersen & Torben Skaarup Haugen

Torben-Janus

Janus Kjærgaard Petersen & Torben Skaarup Haugen